RONRIDENOUR.COM


 
Forside
Om Ron Ridenour
Artikler
Tema
Digte
Bøger
Links
Søgning
Kontakt
 
English
Español
 
 

 

 

LO's forræderi

[Ekstra Bladet, 29. januar 2002]

Af Ron Ridenour

LO og SID's repræsentant Harald Børsting rækker nu hånden ud til det racistiske Danske Folkeparti - en sørgelig begivenhed i fagbevægelsens historie. Børsting må mene, at det er okay med racisme, når han vil samarbejde med racismens parlamentariske parti.

Dansk Folkeparti står for fremmedhad og for splittelse af os arbejdere. Og når fagbevægelsens såkaldte repræsentanter rækker hånden ud til disse holdninger, giver de et forkert, umoralsk signal til os og hele befolkningen. Hvis vi arbejdere, der ved, hvad moral er og erkender vores egentlige interesser, ikke formår at smide de opportunistiske pampere som Børsting ud af lederskabet, må vi danne vores egen fagbevægelse.

En del af min egen baggrund er fra USA, hvor racediskrimination og krigsliderlighed var hovedårsager til, at en stor del af fagforeningerne gik ud af forbundet AFL (LO), som tolererede racisme. Diskrimination inden for vores egne organisationer støtter kapitalens del-og-hersk-politik, og de griner ad os, når vi bliver svækket. Jeg kan kun kalde dét, som LO's top er i gang med, for forræderi.


Copyright © 2006-2012 Ronridenour.com