RONRIDENOUR.COM


 
Forside
Om Ron Ridenour
Artikler
Tema
Digte
Bøger
Links
Søgning
Kontakt
 
English
Español
 
 

 

 


Interview: USA blev ramt af boomerangeffekt

[Politiken: 15 september 2001

Af Adam Holm

Tirsdagens terrorangreb i USA har rystet den amerikanske befolkning. Fjernsynsreportager og avisartikler har indgående skildret sorgen og chokket blandt amerikanerne. Præsident George Bush taler om den største kollektive tragedie i amerikansk historie siden Pearl Harbor i 1941.

Det er dog ikke alle amerikanske statsborgere, der tager del i den nationale sørgehøjtidelighed. En af dem er den herboende journalist og forfatter Ron Ridenour. Han var soldat [airman, red.] i den amerikanske hær fra 1956 til 1960, så »jeg kender patriotismen indefra«, som han siger. Men når han ikke kan mobilisere den store medfølelse skyldes det, at han betragter angrebet som en uundgåelig konsekvens af amerikansk udenrigspolitik.

»Det, man kaster ud af, vinduet, får man på et eller andet tidspunkt tilbage i hovedet. Den amerikanske stat mærker nu konsekvensen af den terrorisme, den selv har opfostret i mange år«, siger Ridenour.

Har du ingen medfølelse med de mange tusinde dræbte og efterladte blandt dine landsmænd?

»Selvfølgelig. Det er jo en meget tragisk situation. Ingen tvivl om det. Moralsk set er terrorisme forkasteligt. Strategisk er det også forkert at handle på den måde. Der vil ikke komme noget bedre ud af disse angreb. Verden bliver kun værre af det her. Men jeg forstår alligevel de dybereliggende årsager til for handlingen«.

Og de er?

»Det, USA foretager sig ude omkring har ikke noget som helst med demokrati at gøre. Det handler om at beskytte amerikanske egeninteresser, som blot er et andet ord for kapitalisme. Jeg må indrømme, at jeg skammer mig over, hvad USA har foretaget sig på den internationale scene, og over hvad amerikansk udenrigspolitik i den tredje. verden indebærer«.

Er det ikke abstrakt i forhold til at mere end 5.000 mennesker [3000, red.] er blevet dræbt?

»Jeg mener, at det var meget sørgeligt, det der skete i tirsdags. Men prøv at se det i et større historisk perspektiv. Det amerikanske luftvåben har siden Hiroshima og Nagasaki kastet deres last af bomber over store dele af Sydøstasien og Mellemøsten, og det er ikke noget medierne eller menigmand rigtig interesserer sig for. Men nu, hvor to amerikanske byer er ramt, skal vi pludselig høre at verden er fuldstændig forandret, og at intet bliver som det var før. Det er efter min mening en kraftig proportionsforvrængning«.

Også selv om det har kostet så mange uskyldige livet?

»Der er selvfølgelig mange uskyldige mennesker, som er blevet dræbt. Men Twin Towers og Pentagon er ikke hvilke som helst symboler. Det er indbegreberne af global økonomisk ulighed og krænkelse af menneskerettigheder«.#

Man kan ikke just beskylde dig for patriotisme?

»Nej, fra min tid i luftvåben blev jeg opmærksom på, hvad USA egentlig foretager sig, når de hævder, at kæmpe for fred og frihed. Senere har jeg som korrespondent i Nicaragua set, hvordan amerikanske militærrådgivere trænede de lokale i at myrde og tortere. Og de oplevelser har ikke ligefrem gjort mig til patriot«.

Men spiller USA ikke også en vigtig rolle på den internationale scene?

»Overalt taler man med beundring om det store og mægtige USA. Det er en myte, som ikke mindst dyrkes af amerikanerne selv. Det er desværre de færreste mennesker, som interesserer sig for, hvordan der ser ud under den velpolerede facade. Mange steder på kloden er man hoppet på det velkonstruerede good guy-image, som amerikanere er så dygtige til at skabe«.

Hvilke konsekvenser vil det medføre?

»Så længe man i den vestlige verden anser det for retfærdigt, at man mæsker sig i wienerbrød, mens de fattige lande slås om en tør brødskive, så længe vil der være konflikt og splid. På den måde er angrebene på Twin Towers og Pentagon måske kun begyndelsen på en større modoffensiv.«

#Interviewet blev censureret af chef redaktøren. Flere kritik af USA og befolkning blev skåret. Jeg sagde, blandt andet, at der var mange med skyldig dræbt den dag, fordi de valgte at være med i militær eller monopoli kapitals undertrykkende tjeneste.


Copyright © 2006-2012 Ronridenour.com