![]() |
RONRIDENOUR.COM |
COCA COLA skyller ned gennem halsen på ham
Sprudlende sød og skarp
Usynlig kraft hælder uafladeligt gennem hans tilspidsede læber
Den mørke gas strømmer gennem hans porer
Cola’en får hans brystkasse til at svulme op
Og spærrer hans luftveje
Han trækker ikke vejret
Smerten skyder som en pil op til hans hjerne
Han må brække sig, men han kan ikke
Han ræber, kvæles
Panikken får tag i ham
Han forsøger desperat at skrige
Men der kommer ingen lyd
Et gigantisk COCA COLA billboard kommer ind midt i krigshærgede
Vietnam
Napalm og ”Mother” (Mødre) bomber vælter
ned over jorden lige bagved det centrerede reklameskilt
B-52 bombefly aflæsser deres morderisk flammende cylindre
Kvalmen overmander ham
Han brækker sig ud over flasken på reklameskiltet
COCA COLA flasken dækkes af små stykker menneskekød
spættet med blod
som danner følgende ord over flasken
YANKEE GO HOME
Chiles Nationalstadion Santiago efteråret 1973
Victor Jara er indspærret sammen med tusindvis af andre efter
kuppet
Mod Salvador Allende’s demokratiske regering
Jara står foran sikkerheds-vagterne
En af vagterne gi’r den populære folkesanger en guitar i
hænderne og befaler ham at synge
SANDHED synger
”Usted no es nada
ni chichi ni limonada
tomas tu dignidad…
(Du er intet, hverken fugl eller fisk; grib din værdighed)
”Hverken fugl eller fisk” hæver en machete og hugger
igen og igen
hugger SANDHEDs hænder af
adskiller dem fra hans arme og hans guitar-strenge
Blod strømmer ned på den brune jord og på
”Hverken fugl eller fisk’s” sorte skjorte
SANDHEDs stemme vibrerer stadig på det stille stadion:
”Fanget mellem disse fire vægge er vi bare et tal
Et antal som ikke kan vokse
Dødslængslen vokser gradvist
Men pludselig vågner min samvittighed
og jeg ser at denne syndflod af mord ikke har noget hjerteslag
kun maskinernes puls og militæret der smiler sødt…afventende
Lad Mexico, Cuba og verden råbe mod denne uhyrlighed
Vi er ti tusind hænder der intet laver;
Hvor mange af os i hele landet?”
Folkesangerens hænder ligger blodvædede på jorden
foran ham
SANDHEDs stemme vibrerer stadig på det urolige stadion:
”REJS dig
se på dine hænder
tag din broders hænder
så I kan vokse
VI vil vandre sammen
forenet af blodet
Fremtiden ka’ begynde i dag
Fri os fra mesteren som fastholder os i elendighed
Ske dit rige af lighed og retfærdighed
Rens mit geværløb som ild
Din vilje omsider ske på jorden
Giv os din styrke
og modet
til at kæmpe”
Torturofferets bøddel hugger sin blodige machete i
SANDHEDs mund og skærer hans tunge af
”STAR SPANGLED BANNER”
spiller gennem højttalerne
mens COCA COLA skiltet hæves af uniformerede soldater med
amerikansk-fremstillede M-16 maskinpistoler over skulderne
(Et digt skrevet på engelsk, og på dansk til Dagbladet Arbejderen, den 21/10/2000)
Copyright © 2006-2012 Ronridenour.com