At Være Konsekvent som Internationalist

[10.12.11 Tale til Budskab fra Græsrødderne]

”At være internationalist er at betale sin gæld til menneskeheden”
Sådan siger Fidel Castro og det kan man læse på mange plakattavler i Cuba.

Hvad er internationalisme? Kooperation blandt mennesker og nationer, siger min ordbog. Og de er kommunistisk og socialistisk principper mener ordbøgerne, samt overbevisning af ideologiens ledere som Lenin, Fidel and Che. Che skrev i sit essay ”Socialisme og det nye menneske” at proletarisk internationalisme ikke bare er en pligt, men en nødvendighed og hvis revolutionære glemmer det, vil revolutionen tabe sin inspiration og imperialisme vil få gavn at det.

Che er også kendt for at have kritiseret Sovjet for at have mistet sin internationalisme i forhold til verdens proletariat og den tredje verden.

1. Internationalister skal støtte modstandskampe mod krigeriske invasioner. Derfor kan man ikke bakke op om et parti, som kalder sig selv for det Irakiske Kommunistiske Parti, når det deltager i USA's Quisling regering og når dets ledere bor ved siden af USA's angribere i den Grønne Zone. At der kan være såkaldte ”kommunister” i Danmark, USA, UK og andre steder, som mener, at dette samarbejdende parti med verdens største terroristiske stat, USA, er kammerater er ufatteligt, umoralsk og anti-internationalistisk.

2. Det samme gælder for de mennesker, som forsætter med at være venner med det zionistiske Israel, som begår folkemord mod Palæstinenserne. Millioner af anstændige mennesker har taget sig sammen til at støtte Palæstinenserne med ”Ships til Gaza” og på andre måder. Dét er ægte internationalisme. Derudover skal man støtte modstandskæmperne som PFLP, som Oprør, Fighters og Lovers, Horserød-Stuthoff-forening og TIB’s faglig klub gøre. Vi applauderer Patrick MacManus, Anton Nielsen, Viggo Toften, og de sy Fighters and Lovers, og andre for deres solidariske indsats, også når del gælder FARCs befrielseskampe i Colombia.

3. Internationalister kan ikke samarbejde med USA-NATOs angribende krige som altid har et mål om at kontrollere et andet lands økonomi og politik og for stor kapitalens profit. Det er skammeligt at erfarne socialister og kommunister, samt naive progressive mennesker bakkede op om vestens stor kapitals plan om at overtage Libyen og dermed bombe landet tilbage til stenalderen. Denne indbyrdes konflikt havde ikke med det Arabiske Forårs kamp at gøre. Det var herrens magts intern kamp med almen mennesker blandet ind i det, som USA-EU's brugte for at få total kontrol af olien. Nu har USA-NATO sat en anden lakaj regering ind, lige som de gjorde i Irak og Afghanistan.

4. Internationalister er også nødt til at kritisere kammeratlige regeringer, som i Cuba og ALBA landene i Latin Amerika, når de laver store fejl med hensyn til internationalisme. Vi kan ikke være ægte venner eller kammerater uden at komme i ærlig dialog med ledere, når de støtter brutale regeringer som i Sri Lanka, der praktiserer folkemord mod Tamilerne. I 60 år har de Sinhalesiske regeringer og chauvinistiske Buddhistiske munke systematisk diskrimineret mod tamilerne. De behandler dem som anden klasses mennesker. De bruger pogromer og etnisk udrensning. Uanset historiske links indenfor den Non-Aligned Movement (NAM): Når regeringer dræber folk pga af deres etniske og religiøse rødder kan man ikke gemme sig bag diplomatik og geo-politik. Vi skal alle sammen være ideologisk moralsk over for vores proletariske brødre og søstre.

Vi skal også kritisere Bolivia, Uruguay, Brasilien og andre progressive regeringer i Latin Amerika for at være med til at hjælpe USA og Frankrig, som fik den eneste anstændige og demokratiske folkevalgte præsident, Jean-Bertrand Aristide, afsat. Disse regeringer hjælper den coup d´état med at have tropper i landet for at dæmpe vreden ned. De burde hjælpe folk få deres ønskede præsident tilbage i magten, lige som de prøvede for Præsidenten Zelaya i Honduras da han blev afsat af nationale kapitalister og generaler med USA bag dem, i stedet for at besætte folket.

5. På det individuelle plan gælder internationalisme når arbejderne for et firma beder folk i verden at lave en boykot mod et produkt pga firmaets brutale behandling af arbejderne. Sådan er det med Coca Cola da arbejdernes fagforening i Colombia bad os om at støtte dem i deres fundamentale ret til at organisere sig. Coca Cola hyrer lejesoldater til at dræbe fagforenings medlemmer. Det samme gælder i Guatemala. Og i Indien beder millioner af små bønder os om det samme, fordi Coca Cola forurener deres jord og vand.

Det er med glæde at jeg kan sige at denne fagforening hvor vi er i dag (TIB i Valby) er en af de få som tog initiativ til så småt at begynde en solidarisk boykot af Coca Cola. Det er noget at alle individer kan gøre. Drik noget andet bare, det er kun en soda vand. Det samme gælder med at boykotte alt lavet i Israel og Sri Lanka.

Charlotte og jeg er lige kommet tilbage fra seks uger i Indien hvor to af mine bøger var udgivet. En drejer sig om solidaritet med tamilerne i Sri Lanka. Den anden er om mine solidariske og dermed kritiske indtryk om Venezuela. Når folk spurgte os hvor vi kom fra, svarede vi ofte: Vi er internationalister. Interessant nok forstod mange, hvad vi mente og var med på at være brødre og søstre verden rundt.

Internationalisme er en evig kamp, en evig opfordring. Det slutter ikke når en af vores partier kommer til magten. Og vi aktivister fra bunden skal altid holder øje med vores ledere uanset hvad de hedder.