Indiansk kunstner fra Bolivia udstiller og taler ud

Energien fra Andesbjergene strømmer fra de stærke farver. Man suges direkte ind i de indfødtes harmoniske naturliv i Bolivias varierede og brogede landskab.

Roberto Mamani Mamanis billeder er her på Det Mexicanske Kulturinstitut in Hellerup [May 14-21]. I udstillingen med navnet ”Energi fra Andesbjergene” illustrerer han mødre, jomfruer, indianers landsbyer, kondoren og bjergene.

Roberto Mamani Mamani er stolt af sine indianske rødder og understreger sit Aymara-efternavn ved at gentage det. Den 46-årige kunster er født i Quechan Cochabamba, men tilbragte en del af sin barndom i Tiahuanaco, hvor hans bedstefar var Aymara-høvding.

Han er en af Bolivias førende kunstmalere og deltager desuden aktivt i kampen for det nye Bolivia, som har fokus på rettighederne for landets oprindelige befolkning og en fair distribution af landets ressourcer. Han har mødt præsident Evo Morales, og nu hænger et af hans værker – en indianer – i præsidentens bolig.

Udstillingen, Energien fra Andesbjergene, er fyldt med strålende farver: gul, gylden, rød, blå, lilla og violet.

”Farver opstod i mig for at modstå de onde ånder og for ikke at blive i det mørke,” siger han.

Med de stærke farver omfavner han Andesbjergenes energi, ”vores far er solen; vores mor er månen, og vores moder jord Pachamama.”

De varme farver beklæder alle universelle elementer og dyr, som: hanen, hesten, tudsen, moderen og kokaplanten.

Hanen er en energetisk ånd, som kalder på lynet. Hesten er kolonialisternes instrument, en trussel om omvendelse til kristendom eller halshugning. Tudsen er af begge køn, kalder på regn, bringer held, men man skal passe på: Den er korrupt med hensyn til politik og stikker én.

Moderen har gigantiske hænder, fordi hun arbejder så hårdt og mere end manden. Kokaplanten er hellig og næring for de indfødte og Pachamama, som bruger den til at helbrede, til at dulme sulten og til at vække én, når man er træt. Den er ikke skabt til den komplicerede kemiske proces, som ender med kokain i Colombia og dets allierede USA.

”Evo Morales skylder kokabøndernes bevægelse for at have været blevet præsident. Han er tidligere kokadyrkende bonde. Han har repræsenteret kokabøndernes fagforening. Og partiet, Movimiento al Socialismo (Bevægelsen hen imod Socialismen), som han leder, er de indfødtes og byarbejdernes parti og udsprunget af kokabønderne og deres kamp for lovliggørelsen af koka nationalt og internationalt og for deres kultur,” siger han.

”Vi har kæmpet og kæmper for lighed, for at bevare vores egne ressourcer, for at udrydde fattigdom og racisme og genbygge værdigheden. Og nu har vi fået Evo Morales til at åbne dørene. I sit embede kan han ikke løse alle problemer og behov, men vi stoler på ham. Han har højtideligt i form af et helligt blodritual lovet os indfødte sin loyalitet og støtte til vores moralske og politiske krav. Det er mere betydningsfuldt end regeringseden.”

Mamani Mamani påskønner Venezuelas præsident Hugo Chávez for hans overrækning af Eduardo Galeanos bog, ”Åbne vener”, til USA’s præsident Barack Obama.

”Vi kan håbe, at Obama kan lære det fra bogen, at han respekterer vores historie og forstår vores lidelser, vores undertrykkelse under Spaniens kolonialisme og USA’s herredømme, at vores kamp for lighed skal respekteres.”

Hvis Mamani Mamani skulle sige én ting til Obama om Latinamerika, ville det være:

”Lad være med at se os som jeres baggård. Giv os den respekt, som alle mennesker ønsker.”
…………

[Artiklen blev afvist af Information]
+Foto af Roberto Mamani Mamani og mig stående foran et af sine malerier, "Los Sapos”, Tudserne. Foto af Mayra Daniela Sandoval