DE TO AMERIKA’er
[24.07-08]

Ron Ridenour tale den 24/7/8 til Enhedslisten sommerlejr

Jeg var født i Guds Eget Land: Verdens rigest og mægtigst, den mest fri og demokratiske for de yderste egoister.

Koloniserede Nord Amerika lavede sin Independence War 1776-83. Forfatning i 1787. De sorte var betragtede som 60% mennesker for ejernes stemmer. En ejer med 100 slaver havde 60 stemmer. Kun 3% af befolkning i de syde stater kunne stemme: hvide mænd som ejede land. Der var 300,000 hvide og 100,000 afro-slaver.

MANIFEST DESTINY (indlysende skæbne) førte til den “Three-mile-limit” Krig mod UK i 1812-4; MONROE DOCTRINE skabt i 1823; Mexico Invasion i 1846-8 da USA tog det halve af landet; i 1893 Hawaii var taget; i 1895-98 CUBAs uafhængig krig mod Spanien hvor USA blandede sig og dermed tog over Filippiner, Puerto Rico, Guam og kontrollerede Cuba, især deres mineraler, sukker og Guantanamo militær base. USA invaderede og kontrollerede Mellem Amerika fra 1890 til fornyelig.

Marine General Smedley Butler fortalte Kongressen i 1933: ”Jeg har brugt 33 år i Marine Corps…I was a high-class muscle man for Big Business, for Wall Street, and for the bankers”.

”Jeg var et gangsteruvæsen for kapitalismen. Sådan hjalp jeg med til at sikre USA’s olie interesser i Mexico i 1914. Jeg medvirkede til at Haiti og Cuba blev et godt sted for National City Bank til at samle indtægter...Jeg hjalp med at udrense de internationale banker i Nicaragua. Jeg banede vejen for USA’s sukker interesser i den Dominicansk Republik i 1916. Jeg hjalp Honduras til at blive et godt sted for USA’s frugtselskaber i 1903.” (CHIQUITA BANANER) [”Man’s Worldly Goods” af Leo Huberman, Monthly Review Press, 1952].

I den 19 århundrede dræbt USA fra 1.5 til 2 millioner indfødte som oprindelig kom fra Asien til Amerika for 20-50,000 år siden. De 100-200,000 tilbage var tvunget ind i reservationer.

USA's højeste domstol, i 1978, fandt for indianers rettigheder til at praktisere deres religion. Højesteret indrøm at alle traktater USA’s regeringer havde lavede med stammerne var systematiske overtrådt.

Imperialisme forener USAs globale strategi med stor kapitals strategi verden rund.

USA’s kapitalisme har været afhængig af store bevillinger til militærbudgetterne siden anden verdens krig. Militær våbenindustri er basis for at kunne opretholde imperie-interesserne i udlandet og for at kunne holde økonomien i gang hjemme. Siden anden verdens krig har USA indsat sine militære styrker i 66 lande 159 gange (1947-2007). (www.krysstal.com/democracy_whyusa02)

Udover de angreb har USA medvirkede til 35 succesfulde kup mod 28 lande, og har lavede usuccesfulde forsøg mod Cuba og Venezuela.
(www.krysstal.com/democracy_whyusao1)

Den norske fredsforsker ved Göteborg Universitet, Jørgen Johansen, har konkluderet at USA har overhalede Romerriget i antallet af militære interventioner. USA har kun i to århundrede eksisteret som en suveræn stat, mens Rommer riget eksisterede i næsten et tusinde år.

USA har også ”uddannet” ca. 60,000 Latinamerikanske soldater i tortur i deres School of the Americas siden anden verdens krig.

Mange Amerikaner har også lavede modstand mod USA's herredømme: fra Henry Thoreau (Walden Pond) civil ulydighed og alternativ kollektiver; abolitionists/underground railroad og mange slaver oprør plus civil borgerrets bevægelser af og til og især i 1950-60er og sorte power bevægelser; Haymarket 1886 8-timer arbejdsdag kamp; mange antikrigs bevægelser, mange solidaritets bevægelser især med Latin Amerika og Afrikaner.

Del 11

Med Fernando Lugo - ’de fattiges biskops’ - valg til præsident i Paraguay i april 2008 er den lyserøde bølge af ægte demokratisk valgte regeringer den klart dominerende politiske faktor i Latin Amerika.

Venezuelas Præsident Hugo Chavez’ bevægelse har brudt USA’s hegemoni mere end de fleste nye venstre-centrum orienterede regeringer.
Det var Chavez’ militære oprør i 1992, som førte til hans sejr som præsident, bakket op især af de fattige, i 1998.

Der er kun få vasalstater tilbage i USA's baghave. Colombia er nøglen til disse, og derfor ser vi dens narko-paramilitære-terrorpræsident Álvaro Uribe angriber Ecuador og true Venezuela for deres påståede støtte til de såkaldte terrorister FARC - som Københavns domstol under sagen mod Fighters&Lovers konkluderede ikke er terrorister.

Chavez har været den stort humanitære stemme for løsladelse af fanger på begge sider. Det passer ikke imperialismen, eftersom FARCs fangeløsladelser gør mere gavn for dennes folkelige sag end de gør for den morderiske Uribe-regering. Siden første juli sker der noget nyt efter Uribe misbrugte den Internationale Røde Kors navn til at løslade 15 af FARCs fanger.

I april 2008 afleverede FN en rapport, som afviste at Chavez støtter terrorisme, eller at han er en menneskerettighedsforbryder, som Bush-Uribe påstår. Deres anklager imod uskyldige er den klassiske: undertrykkerne skal ses som ofre. Djævelen anklager Gud for at være djævel!

USA bruger Uribe, sit militær og sine paramilitære under et nyt navn (Sorte Ørn) til at teste, hvor stærk Chavez er, og hvor langt han vil gå. De infiltrerer med paramilitære kræfter over grænsen: de kidnapper og myrder folk, de sælger drugs og våben til unge bander til lav pris, de tester loyaliteten hos Venezuelas militær og politi.

Sammen med Colombias og Venezuelas oligarkiske vasalklasse undergraver de og stimulerer de varespekulationer og frygt i Venezuela.
De forbereder FARC’s militære udryddelse, så de kan nemmere invadere Venezuela. USA bruger ca. en milliard dollars årligt på Plan Colombia, som financier krigen mod oprørske bønder.

USA kan ikke invadere Venezuela i dag, fordi Iraks og Afghanistans modstandskamp er så omfattende, at yankee’erne ikke kan styre en anden krig.

Ægte socialisme, hvor økonomien er ejet i fællesskab, og hvor arbejderklassen har reel magt over produktion og distribution og landets politik, er ikke til stede i Venezuela (eller noget andet sted i verden, dog Cuba kommer tætest på.).

Men Den bolivariske Revolution har nået følgende:

1. Den viste verden, især de fattige, at det er muligt at skabet alternativ til kapitalismes nyliberalisme og imperialisme, at forbedre livet for de fattige og for arbejderklasses flertal.

2. Chavez’ regering har genoprettet forestillingen om socialisme som noget godt og nødvendigt til at erstatte den rå kapitalisme.

`Det 21. århundredes socialisme’ giver genlyd i mange lande, hvor der er stærk udbytning, sult og undertrykkelse.

3. Det nye parti PSUV (Venezuelas Forenede Socialistiske Parti) vil være et nøgleinstrument til magten og er, til forskel fra de fleste kommunistiske partier fra før det 21. århundrede, reelt demokratisk baseret og ledt. Mens der er flere tendenser om, hvor meget eller lidt socialisme der ønskes, er der ingen fraktioner, nu. Alle medlemmer skal følge de beslutninger, der er taget af repræsentanter fra de hundredvis af lokalt organiserede bataljoner.

Partiet viser også, hvor populær Chavez er. Da han opfordrede de 24 partier, som støttede hans præsidentskab, til at forene i ét parti, meldte 5.7 millioner mennesker (1/3 af alle voksne) sig ind i løbet af tre måneder.

Nogle venstrefløjspartier kom ikke med, som PCV (Venezuelas Kommunistiske Parti), men Chavez og PSUV samarbejde med dem.

PSUV’s program blev affattet i marts i år og siger at: ”Målet er… en fællesskabsbaseret statslig socialisme ... at gøre selvforvaltning til virkelighed…at neutralisere værdiloven i økonomiens funktion”.

Venezuelas oligarki og de koloniserede vasalklasser er afhængige af Miamis livsstil og identitet. De er stadig stærk repræsenterede i samfundet.
De ejer 80% af alle medier, de største skrønefabrikanter på hele kontinent, som har frit slag. Den eneste TV kanal, RCTV, som ikke fik sin licens genoptaget i 2007, stadig kan ses via kabel og forsætter med sin løgn og angreb mod Chavez. Jeg kunne se den med en simpel hjemmelavede kabel.

Der er mere demokrati i Venezuela, i medie, i græsrods deltagelse og beslutnings proces end noget andet land i verden, så vid jeg ved.

Denne oligarisk-kapitalistisk klasse ejer også næsten alle banker, fabrikker, transport og servicevirksomheder og det meste af jorden. Men den folkeligt baserede stat har nu fire TV kanaler, inklusive den fremragende professionelt og folkeligt producerede regionalkanal Telesur. Staten har også nationaliseret petroleum og gas, cementindustri, telekommunikation og elektricitet samt mange sociale tjenester. Under pres fra arbejderklassen og Chavez’ venstrefløj eksproprieret han i april 2008 den afgørende stålindustri (SIDOR), som ikke ville hjælpe med hundredetusinde boliger, som befolkningen var lovet. SIDOR er nu under ’arbejder råds styre’. Chavez har eksproprieret nogle distributionsnetværk og kød emballeringskæder, 27 sukkerplantager og i alt 4 millioner hektar uopdyrket land. Statens egen fødevaredistributionskæde MERCAL sælger de fleste fødevarer til halvdelen af befolkningen til priser på fra 70 til 50 % af de private forretninger.

Fremskridt i Venezuela også indebærer:

Flere milliarder $ end nogen siden kommer ind i statskassen hvert år gennem statens fordobling af skatten om profit og fra nationaliseringer, der financier økonomiske og social forbedringer for de fattige og middelklassen.

BNP (bruttonationalprodukt) er steget næsten 100 % på ni år ($335 milliarder, ifølge CIA’s 2007 tal), og væksten har været over fra 8.4% til 17.9% hvert år i de sidste 4 år. Det sociale forbrug per person er steget med over 300 %.

De sociale udgifter er forøget fra 7% af statsbudgettet til 15 %. Fattigdommen er faldet fra at omfattet 51 % af befolkningen til 25 %.

Ligesom Cuba for mange år siden har Venezuela næsten elimineret analfabetisme (1.5 millioner mennesker, 76.000 af dem indfødte). Ni nye universiteter og flere tekniske skoler er blevet bygget, og 200.000 nye studenter er under uddannelse. Næsten hele folket er nu gratis dækket i sundhedssektoren. Spædbørnsdødeligheden er faldet fra 21 % per 1000 til 12%. (Cubas er 5.5%). Der er ca. 30,000 cubanske sundhedsarbejdere i landet.

Arbejderne og pensionisterne har Latin Amerikas højeste mindsteløn, 1900 kroner om måneden plus 900 kroner i fødevare rationer (siden 1/5/08). I alt 2800kr om måned er det mindst indkomst ($558), som er 2.6 gange højere end det gennemsnit indkomst i hele regionen. Arbejdsløshed er faldet fra 15.2 % i 1999 til 7.6%. (axisoflogic.com/artman/publish/article_26646.shtml)

Der er ca. 200.000 kooperativer ledte af folket med statsstøtte. Der er ca. 20 bolivariske sociale og uddannelsesmissioner med mange tusinde frivillige involveret i folkelige styrer i lokale områder.

I 2005 betalte Venezuela sit gæld til IMF og Verdensbanken ($3.3 milliarder) og trak sig ud af dem. Siden de regionale alliancer Mercosur og ALBA blev oprettet, er Valutafondens lån i Latin Amerika faldet fra 80% af sin portefølje til 1%.

Udover de regionale organismer har Venezuela indgået partnerskabsaftaler i milliardklassen med Kina, Rusland, Iran, Syrien, Indien og Indonesien.
Venezuela har lånt $5 milliarder til latinamerikanske lande, og har $35 milliarder i reserver.

ALBA: Det Bolivariske Alternativ for Latin Amerika

En af mange grunde til at USA beordrede sin vasalklasse til at vælte Chavez ved kuppet i april 2002 var hans ide om at danne en regional økonomisk byttehandelsalliance, ALBA (som betyder daggry) til at modvirke USA's ulige FTAA (Free Trade of the Americas) frihandelsprojekt. Efter Venezuelas økonomiske nedtur i 2002-2003 på grund af kuppet og lockouten, begyndte Chavez at oprette ALBA sammen med Cuba. I de sidste to år har tre andre lande meldt sig til: Bolivia, Nicaragua og Dominica, og der er flere lande på sidelinien, blandt dem er Ecuador, Haiti, Uruguay og Paraguay.

ALBA har hensigt til at skabe fødevare suverænitet i hele Latin Amerika, at skabe regional integration, en kontinent uden sult, analfabetisme, undernæring og arbejdsløshed, en kontinent med frit sundhedsvæsen og uddannelser, og beskytter miljøet.

ALBA også inkluderer ca. 100 bonde koalitioner i flere lande, som kæmpe imod neoliberalisme.

I løbet af de tre år ALBA har fungeret har den nået meget:

a. Med PetroCaribe, skabte før ALBA, har 14 caraibiske lande fået store fordele af den uafhængige politik. Olie og gas er solgt til 40 % verdensmarkedsprisen, hvoraf noget er betalt med hver enkelt lands egne produkter.

Medlemmer af ALBA få brændstof til kun 50% af verdensmarkedsprisen. USA må ikke deltage i noget ALBA projekt.

b. Operation Mirakel (et fælles cubansk-venezuelansk projekt til at helbrede mange årsager til blindhed) har på de første to år gennemført 650,000 succesfulde operationer i 30 lande, blandt dem 200,000 i Venezuela. Mindst en million mennesker vil være i stand til at se igen ved slutningen af 2008.

c. En ti års plan er undervejs, som vil uddanne 200.000 læger i Cuba og på det nye venezuelanske medicinuniversitet.

d. To millioner mennesker kan nu læse og skrive i flere lande i kraft af den cubansk-venezuelansk Mission Robinson. Målet er at undervise alle kontinentets 40 millioner analfabeter. UNESCO roser den som den bedste i verden.

e. I to års medlemskab har ALBA skabte i Bolivia 20 nye hospitaler og seks øjne kirurgiske centre. Der er 600 cubanske læger i landet. Der er 20,000 centre som underviser analfabeter. Der er 6000 studenter under lægeuddannelse i Cuba og Venezuela plus 1,000 sociale arbejder studenter i Cuba.

Bolivia få 200 millioner tønder af olie om måned fra Venezuela til halv pris. Små bønder har fået $100 millioner i kredit. Der er ca. $300 millioner investering i at industrialisere soja produkter, mejeri produkter, gødningsstof…

f. Bank ALBA blev oprettet af fem lande i januar 2008 med $1 milliard. Den skal bryde med de kapitalistiske værdimekanismer og være et instrument for reel social og økonomisk udvikling for alle. Der er ingen lånebetingelser. Beslutninger tages med konsensus. ALBA opfordrer alle latinamerikanske lande til at trække deres reserver ud af de amerikanske banker. Som nye medlem fik Dominca $4.5 millioner for sin landbrugs sektor; $8.7 millioner for en lufthavn; $80 millioner for en olie raffinaderi; og fonde for boliger og uddannelse. Nicaragua også fik mere olie for at undgå strømsvigt, og otte centre for ungdoms udvikling for ca. 50,000 gade børn.
---------
Mit faderland ser frem til en alder af permanente krig for den alle højest udbytte. Jeg frygter at leve resten af mit liv i krig.

Siden opløsningen af de stats-socialistiske regeringer har kapitalisme og sin imperialisme næsten frit slag til at erobre alle verdens ressourcer og bestemmer over alle landes suverænitet, og det er deres erklærede mål i “USA’s nationale sikkerhedsstrategi” fra september 2002. En strategi, som jeg kalder, “Den Permanente Krigs Tidsalder.”

Den nye sikkerhedsstrategi giver USA endnu mere “ret” til at ødelægge vores planet: Strategien indebærer at:

A: Atomvåben betragtes som et våben USA vil bruge i krig, snarere end et våben der afskrækker mod krig. Det terroriserede klima giver grønt lys til højrefløjens ønske om at bruge atomvåben. Rusland og Kina er på listen af mål for “taktiske atomvåben.”

B: At USA skal slå først før det er nødvendigt at bevise, at en såkaldt fjende er i gang med at angribe. Forebyggende krigs angreb skal sikre det militære overherredømme. Strategien går ud på, at USA skal være så militært overlegen at ingen nationer, som kunne tænke sig at føre en økonomi eller politik der er anderledes end USA’s, kan fremstille eller købe våben.

C: At USA giver sig “ret” til at handle unilateralt hvor som helst. Og hvis de vælger at gå til et international forum—som FN—så skal alle andre lande bare være glade. Det bliver også mere og mere åbenlyst og erklæret, at de vil ignorere enhver international lov, som kan begrænse deres interesser. Det har de gjort flere gange, som f.eks. med miljø lovene; med ret til mad for alle børn, som alle lande i FN udtagen USA har stemte for flere gange; landminere; og den internationale domstol.

D: USA har bestemt, at NATO skal ”opbygge sin evne til… at indsætte meget mobile specialtrænede styrker når som helst og hvor som helst der er behov for at svare på trusler mod noget medlem af alliancen” og de må bruge atomvåbner. For første gange i NATO’s historie skal militæralliancen operere uden for Europas og USA’s grænser.

I introduktionen til USA’s sikkerheds doktrin, siger de, denne frihedskamp imod totalitarisme (socialisme) var en “afgørende sejr for frihedens kræfter, for den eneste vedvarende model for national succes: frihed, demokrati og free enterprise...I dag nyder USA denne stilling af militær styrke og stor økonomisk og politisk indflydelse uden sidestykke.”

Disse indledende ord ligner meget en anden doktrin, som State Department’s chef for national sikkerheds planlægning, George Kennan, var forfatter til i 1948: “... vi har omkring 50 procent af verdens rigdom, men kun 6.3 procent af dens befolkning...I denne situation, kan det ikke undgås, at vi bliver objekt for misundelse og forargelse. Vores reelle opgave (er), at optænke et mønster af forhold, som vil tillade os, at bevare denne stilling af ulighed... Til at nå det, må vi frigøre os fra al sentimentalitet og dagdrømmeri. Vores opmærksomhed skal overalt fokusere på vore øjeblikkelige nationale mål... rene magt begreber. Jo mindre vi er hindrede af idealistiske slagord, des bedre.”

Reelt var det USA’s langvarig Manifest Destiny som Kennan vil gennemføre: “Den tro eller doktrin... det er USA’s skæbne at udvide sit territorium... og forøge sin politiske, socialt og økonomiske indflydelse...” (Fra Random House English Dictionary.)

Den idé er taget direkte fra den Romansk Rige.

VI SKAL FORSTÅ, AT DET IKKE KUN ER ENKELTE LEDERES ELLER PARTIERS ØNSKE, DET ER DEN MEST ADVANCEREDE STORKAPITALS ØKONOMISKE NØD DER MEDFØRER ET BEHOV FOR AT FØRE KRIG.

Hvad betyder det hvis Barak Obama vinder præsident valg? 1) et fremskridt imod racisme; 2) et gavn for kapitalisme-imperialisme—de sender ham ud til de mørke huds tredje verden for at handle for de hvide rige.

Den frie kapitals bevægelighed, - med staternes opbakning - den stigende koncentration af kapital, den stigende olie og fødevare priser og kædereaktionen på kapitalisters korruption skandaler fører til den turbulente økonomiske, politiske og militære udvikling, vi ser over hele verden i dag.

Militæret skal redde situationen: Produktion, salg og brug af hårde våben skal stimuleres så flere kan produceres og sælges.

USA står for 50 procent af hele verdens militærudgifter, $1.3 billioner ($trillion). Det svarer til 20 gange så meget som Kina, som har fire gange så mange indbyggere.

USA har en halv million tropper udstationeret på 400 militære baser og hundrede andre militære faciliteter i 140 lande, også i det tidligere Sovjet Union.

Slaget mod USA’s magthaverne den 11/9/01 var en perfekt anledning til at handle som de vil. Vi skal være bange! Og dermed passivt støtter deres krige, støtter deres terrorlove, og acceptere formindskede borgerrettigheder og arbejderklassens magt. Definitionen af terror er, når folk angriber magthaverne og ikke omvendt. Krigen mod terror bliver brugt til at fjerne meget af vores mange års kamp for anstændige arbejdsvilkår og borgerrettigheder.

På terrorlisten er: Irak, Afghanistan, Iran, Nordkorea, Libyen og Syrien, Cuba og måske Venezuela. Og utallige organisationer er også sæt på listen bag lukkede dør og uden noget ret til forsvar.

Hvis deres permanente krig ikke kan løse deres økonomiske kriser, har de et sidste kort: Fascisme. Der er godt gang i en ny fascistisk bølge i USA, i Danmark og meget af Europa og Rusland, og endnu en gang er racisme dét grundlag, som tiltrækker mange hvide mennesker, inklusiv mange arbejder som har økonomiske interesser i at andre arbejder er endnu mere undertrykte og fattige end de selv er.

HVAD SKAL VI GØRE: VI SKAL STOP THE KILLING

Bevidstheden vokser om hvad USA, WTO, Verdens Bank, EU og NATO virkelig står for og gør. Vi revolutionære og progressive folk i de mange græsrødsbevægelser har brug for at forene os over hele verden, lige som stor kapital gøre.

Den 15 af februar 2003 var vi op mod 30 millioner—verdens største demonstration i menneskets historie, og det var før de begyndte krigen mod Irak. Vi stoppede ikke krigen, men VI STOPPEDE DEM FRA AT BRUGE DERES VÆRSTE ATOM VÅBEN OG DERES NYE E-BOMB. VI TVANG FLERE STATSLEDERE TIL AT SIGE FRA DEN KRIG, og FIK ANDRE TIL AT NÆGTE AT SENDE SOLDATER OR MILITÆR UDSTYR.

Men i Danmark er vi ret bag ude. Vi skal komme tilbage til banen:

--Jeg opfordre os til at genoprette krigsbevægelsen, til at deltage i civil ulydighed, lige som Globale Rødder gjorde, som de røde maler Lars og Rune gjorde, og som de modige pacifister gør—som Ulla Røder med sin mægtig hammer for fred. Og især dem i dag som står overfor magtens straf fordi de har organiserede for modstandskæmper i Palæstina og i Colombia. Vi skal ikke bare støtte aktionerne vi skal deltager aktiv, som Fighters & Lovers, Oprør og deres støtter i TIB fagforening og vores helte modstander mod fascisme i Horserød Stutthof Foreningen.

--Jeg opfordre alle at lave en landsboykot mod imperialismes hoved symbolske produkt Coca Cola, som myrder fagforenings arbejder i Colombia og andre lande, og forurene bøndernes jord i Indien; og boykot Danmarks nummer en krigsforbryder A.P. Møllers supermarked Netto.

--Jeg opfordre alle til at støtte den progressive bølge gennem Latinamerika, især de ALBA lande: Venezuela, Cuba, Bolivia, Nicaragua og Dominica.

--Jeg opfordre alle til at støtte alle modstander af de imperialistiske invadere. Vi skal forstå at det kun er muligt at lave humanitære fremskridt i Latinamerika fordi de tapper modstandskæmper i Afghanistan, Irak og Palæstina forsvarer deres land med at kæmpe for deres suverænitet. Uanset forskellige meninger om politik, økonomi, religion eller hvordan man styre nationen er det enhvers medansvar at være solidarisk med de invaderede folk og lande. Hvis vi ikke står sammen med dem, som kapitalisterne og deres politiske tjener invaderer i verden, så er vi en hjælp til deres krigsforbrydelser. I Danmark det gælder at være imod de borgerlige og de sociale demokratiske partier fordi de simpelthen er krigsforbrydere. Vi skal bruge deres parlamentariske talestol, hvis vi står der, som en platform for at oplyse og organisere modstand til deres krige, til deres racisme, til deres økonomiske udnyttelse system, til deres aggressive imperialisme.

I sin, ”Den lille røde bog for lærerne,” beskrev Egon Clausen godt hvad det betyder at stoppe systemet.

”Du må aldrig gøre dig afhængig af systemet… Og du må ikke begære nogen stilling eller løn, der giver dig ekstra magt i systemet… Du skal hade systemet og ikke ophøre dermed, selvom det er ferie.”