Soldaterangreb på gravhøjen
[06-12-2005]

BORNHOLMS TIDENDE
SYNSPUNKT

Vi må gøre, alt hvad vi kan – og mere til – for at holde vores mænd og sønner væk fra den møgbeskidte krig, skriver Ron Ridenour.

Så kom de. Otte-ti angribende mænd klædt i camouflage, med sort eller grøn makeup på anspændte ansigter, svingende med gevær – terrorister på min jord, og værst var det, at en trådte på en af vores fortids folkeslags kirkegård, en smuk gravhøj, med en af Bornholms mest fremragende bautasten, som jeg ved loven beskytter.

Gud bevares!

Jeg løber ud af huset, en tidligere sogneskole, råbende med min gamle, rystende stemme og med bare næver.

»Væk! Væk herfra!« skreg jeg.

Tre bevæbnede mænd stående eller siddende på min jord. Andre var på naboens mark ved siden af. Nogle sad i to tanks. En snakkede over en slags telefon. Han stregede ud og sagde: »Vi er på øvelse«, fra, hvad jeg senere fandt ud af var lokalforsvarsregion Bornholms Værn.

Vanhelligelse

Oh. Så er de ikke »terrorister« eller hvad. De har terroriseret mig; de har vanhelliget en fredet kirkegård; de har stresset min samlever, som har en meget trættende sklerose-sygdom; de har kørt dybt ind i naboens friskpløjede kornmark.

>Øvelse på hvad?< spurgte jeg rystende retorisk. At træne i at dræbe uskyldige mennesker i andre lande, som intet har gjort os. I ved, alle ved, at denne krig imod irakerne er ulovlig, er baseret på løgne, og statsministeren er kriminel. I må vide, at familien til den første dræbte soldat i krigen – og modstanderne mod denne – har udtaget stævning for brud på grundloven. I har ikke engang den almene anstændighed at spørge mig, om »vi må øve os« her på min ejendom.

Borgerrettigheder

Hvilke borgerrettigheder er I i gang med at »forsvare«? Væk! I skal væk herfra med det samme!

En tank kørte faktisk med det samme. Føreren har dog noget at sige til den gnavne, gamle mand: – >Så når terroristerne kommer til hovedbanegården og…

< Det er for meget. > Hvad har hovedbanegården at gøre med vores fortids gravhøje? Væk, nu!<

Og det gjorde de så. De kunne ikke holde ud at høre på mig længere.

Det var bare dagen før, at Kirsten og Johan Kirkmand stævnede regeringen for massemord. De er forældre til den første danske soldat, Bjarke, som blev dræbt af modstandskæmpere (»terrorister«), som forsvarer deres land. Og nogen bruger terror. Og det er frygteligt. Men »vi« startede del hele. På en lignende måde, som parret Kirkmand gør, har jeg fortalt folk i forskellige skriverier, taler og oplæg, også på Bornholm, at vi må gøre, alt hvad vi kan – og mere til – for at holde vores mænd og sønner væk fra den møgbeskidte krig.

Fredelig historie

Det er første gang i lille fredelige Danmarks historie i 140 år, at dette land har erklæret krig mod et andet land, og toppen af det med en spinkelt »flertal« på 61-50 MF’ers stemmer: 68 MF’ere var ikke engang til stede.

»Koalitionen«, som de kalder sig selv, har gjort umenneskelig vold mod mennesker, som de har beskyldt Hussein at gøre: Brug af masseødelæggelsesvåben, som klyngebomber, napalm og kemiske fosforvåben (som de ikke fandt nogen af i Irak); systematisk tortur mod tusindvis af mennesker, som de fanger og holder som fanger i mange lande, også i Europa, i Cuba mod folkets ønsker, i Afghanistan, i mange fængsler i Irak, og CIA’s mange hemmelige torturcentre. Og så bruger de deres terrorlove til at tage vores elementære demokratiske, retssikkerhed fra os.

Grundloven

Jeg snakkede med en grundlovsjura-ekspert og med en af Bornholms Museums arkæologer, som mente, det var enten ulovligt, eller i hvert fald uanstændigt, at træde på en gravhøj, med, eller i hvert fald uden, tilladelse fra ejeren.

Jeg snakkede, også over telefon, med den angribende enheds ansvarlige, Lt. Jimmy Holst. Han lyttede høfligt nok til min rystende forklaring. Han beklagede min ulejlighed. Han mente, han kun kunne »indstille« sine tropper på ikke at træde på min jord og gravhøjen igen. Men han kunne ikke garantere, at det ikke kunne ske igen. Nej, det vil tage for megen tid at banke på døren og spørge folk, om de vil forsvares med krigslege på deres jord, sagde han.

Jeg var rystet

Han kunne forstå, at jeg var rystet, og det var han ked af. Men mere kunne han ikke gøre. Han tilføjede, at der ikke var mange, som afviste deres krigslege. Mon ikke! Er vi bange, eller hvad? Er vi ligeglade?

Der er mindst to ting, alle anstændige bornholmere kunne gøre mod denne forfærdelige krig:

a) Nægte at give tilladelse til hæren at bruge jeres jord, have og hjem, til at træne i at dræbe mennesker. Det er ikke »forsvar«, vi snakker om her.

b) Melde jer som støtte- eller bi-intervenienter til sagen mod den kriminelle statsminister for at bryde grundlovens paragraf 19 og 20.

Danmark må kun bruge militær magt mod andre stater i selvforsvar eller som deltager i sanktioner i overensstemmelse med FN-pagten. Ingen af de betingelser er tilfælde i denne krig. Det koster 200 kr. at medvirke. Send til Grundlovskomiteen 2003 eller skriv til john@suarezgoodwin.dk

Mistet tryghed

Med denne terroriserende episode har jeg mistet den tryghed, jeg fik, da jeg først kom til denne dejlige ø. Man kunne sige, at jeg er flygtning (en indvandrer, i hvert fald) fra verdens mest kendte terroristland. Det land, som, siden min fødsel i 1939, har startet eller medvirket til 63 krige; 62 af dem angribende krig eller »militære interventioner« imod 44 lande. Og hvorfor? Demokrati? Frihed? Ja, ubegrænset frihed for de få som er, eller stræber efter at være, rige. De, der tager ressourcer, arbejdskraft, land og vand og luft væk fra andre. Frihed for dem, som »tjener« kæmpe ufortjent profit ved at føre krig; her i landet dem som A.P. Møller Mærsk, og derovre, dem som vicepræsidentens firma, Halliburton.

»Gud ske lov må vi i fællesskab bevare helhedens fred/Vores alle sammens naturlige eksistens«, skrev jeg i min, »Hilsen fra en ny bornholmer,« trykt den 1. oktober 2003 i Rytterknægten, da min kæreste Charlotte og jeg flyttede til den »fredelige« ø.