Danskere behøver ikke at efterabe

(Synspunkt af Ron Ridenour trykt i ”Bornholms Tidende” 16/6/05 med få rettelser)

Hvorfor giver danskerne deres suverænitet til USA og de rige virksomheder i Europa, spørger Ron Ridenour i dette Synspunkt.)

“Slut med hyggeture på havnen” var fredagens (11/6/05) overskrift i Bornholms Tidende.

“Det skyldes de nye bestemmelser om terrorsikring af de danske havne, som træder i kraft 1. juli...“Folk vil brokke sig, men det kan ikke være anderledes,” sagde havnechefen Hans Kümler.

Tak skal du have. Hvordan kan det nu lige være, at vi ikke kan tage en dejlig gåtur, bare fordi dem i magten bruger de nye magiske ord: 11 September. Og hvorfor finder danskere sig i det?

Det gør ikke alle folk, for eksempel i Cuba og Venezuela. Det er også små lande med ikke ret mange mennesker, lige som Danmark, men i modsætning til danskere holder de fast i deres suverænitet. Hvorfor giver danskere deres suverænitet til USA og de rige virksomheder i Europa?

Krig betaler godt

“Mærsk fordobler formue,” “Møller scorer 17 milliarder,” “Møller er verdens 82ende rigeste mand.” “Krig betaler Møller godt.” Råber overskrifterne.

Møller koncernens overskud i 2003 var 17.3 milliarder kroner, 43% mere end året før. Men Møllers egen formue sprang fra 14 milliarder kroner i 2002 til 36 milliarder, en stigning på næsten 150% på ét år.

Og her har vi forklaringen til de fleste danskere: Krig betaler godt – og dermed kan dem som tjener høj profit på krig sætte deres supermarkedsvarer ned i pris. De fleste “almindelige” mennesker foretrækker at købe billige varer, frem for at sætte pris på dem, som må dø i krige. De døde og lemlæstede er bare “omkostninger.”

Men når krige sættes i gang - imod folkeretten, imod FNs love og beslutninger - er dem, som sætter dem i gang og som tjener profit på krigen, krigsforbrydere, og de skal stilles for de internationale domstole.
At Møller, samt hans venner i regeringen, er krigsforbrydere, er klart. Fakta er, at Møllers største indtægt kommer fra olie og fra at transportere krigsmateriale for verdensherredømmet, USA. Han lejer 52 skibe ud til Yankeerne til deres krige. Han ejer 100 skibe, og nu har han investeringer nok, takket være krigens success, til at bygge 100 mere.
Og det bringer kroner til landet og jobs til “almindelige” mennesker.

Forklaring på stop for hyggeture

Dér har vi forklaringen på, hvorfor vi ikke mere må færdes ved havnen.
USA bruger terror angrebet 11/9/01, som dræbte ca. 3000 mennesker, til at føre flere krige mod folk - i Afghanistan, i Irak, og mod flere lande, som de fleste her ikke kender til: Colombia, Venezuela, Filippinerne. Og de optrapper deres hetz mod Cuba og Nord Korea. De har dræbt, med Møllers og Danmarks hjælp, flere gange så mange mennesker som døde den 11/9.

For at kunne alt dette, laver de “patriotiske love”, som giver dem “ret” til at fjerne nogle af folkets hårdt tilkæmpede civile rettigheder og menneskerettigheder. Det kan “de” nu gøre, når de siger, at disse rettigheder gør deres “krig mod terror” vanskelig. Nu kan de anholde folk uden at vi har de samme juridiske rettigheder, som vi har haft i årtier. Vi må ikke “juble” når nogen angriber “dem,” men vi skal juble, når “de” angriber andre. De har mange titusinder fanger i flere lande, som de må godt torturere, uden at blive stillet for internationale domstole, og som de i øvrigt bruger mod dem, som ikke vil følge deres politik. Deres egne diktatorer og terrorister bliver hyldet som frihedskæmpere.

Her har vi forklaring nr. 2 på, hvorfor vi ikke må færdes ved havnen mere: Fordi langt de fleste danskere accepterer krigsforbrydernes regler, som en del af spillet, og fordi racisme er så stærk en del af kulturen. Dem, der dør i dødskøbmandens krige er, for det meste, ikke hvide, som os rigtige mennesker. Og de fleste ofre, som deres medier fortæller os om, er ikke tilhængere af vores religioner. Så derfor kan vi godt være ligeglade.

Det kan være anderledes

Når Danmarks største virksomhed ikke kan lide Folketingets love, som f.eks. at betale skat på samme måde som alle os, der producerer, udfører Møller civil ulydighed: Han nægter bare at betale. Hvis myndighederne begynder “at true” ham med, at han skal holde de love, som er skrevet for alle, truer Møller med at trække sine virksomheder ud af landet.

“Mærsk bestemmer selv sin skat,” skrev Ekstra Bladet 16/4/04.

“Møller-Mærsk koncernen vil lukke Lindø-værftet, hvis der ikke gives statsstøtte,” er en anden aktuel overskrift.

Møller vil ikke have fri konkurrence. Han vil ikke have kapitalisme, som i gamle dage. Han vil have statsborgernes skat til at drive hans profitsøgende forretning.

Men der er nogle her i landet, som gerne vil følge, hvad præsten og teologen K.E. Løgstrup mente, at - vi er i hinandens hånd. Så for os, som gerne vil leve efter denne etik, lad os også lære fra Møller: Lad os trække os ud af de love, som vi ikke kan lide, dem, for eksempel, om terror.

Lad os praktisere civil ulydighed og færdes, hvor vi vil. Lad os tage Møller på hans ord og trække os ud - ud af hans dødemandsbutikker. Hold op med, at give han mere profit.

Køb andre steder end i Netto, Føtex og Bilka.

Og gør det samme med Yankee’ernes vareindustri: Hold op med at købe Coca-Cola, eller varer produceret eller støttet af de olieselskaber og våbensindustri som er baseret på krige-for-olie politik.

Lad os lære af én af de konsekvent moralske danskere, Ulla Røder. Lad os smadre deres krigsmaskiner, på en eller anden måde.

Lad os vende ryggen til dødskøbsmændenes krigsøkonomi, den såkaldte “frimarkeds” kapitalisme, hvor de største virksomheder har “ret” til at diktere, hvad andre må få i løn og levevilkår, hvem, der skal bekriges og hvem, der skal belønnes.

Lad os skabe vores egen fælles-økonomi med decentraliseret beslutningproces, hvor vi alle drøfter og beslutter hvordan vores produktion og distribution kan blive til alles gavn uden at nogen må blive så rige, at de selv kan bestemme, hvad de gør mod samfundet og hvad de yder til samfundet.

Lad os nægte, at tage mod deres krige. Lad os leve i fred med alle folkeslag.

Lad os finde vores ildsjæl!

Den dag vi handler sådan, kan vi begynde at blive selvbestemmende. Den dag kan vi begynde at generobre vores suværnitet. – Og gå en dejlig tur på havnen.

--slut--