Tak til menneskene på Ringsted Sygehus
[30.09.12]

I løbet af en fire måneders periode i 2012 gennemgik Charlotte adskillige undersøgelser for kræft i brystet, som endte med at et bryst blev fjernet.

Charlotte:

¤ ”Jeg kan ikke operere dig, men vil sørge for at det er én ligesom mig, der gør det.”

Jeg ser hendes smil og mener, hendes øjne er grønne, som håbet. (Kontaktlæge)

¤ Hun sidder foran mig med sit klare blik, mens hun med let og sikker hånd tegner omridset af mit bryst. Jeg tænker på en kunstner. Da hun er færdig, ser hun på mig igen med sit nærvære og direkte blik og siger:

”Vi skal nok passe godt på dig.” (Opererende kirurg)

¤ Han lægger blidt sin store hånd på min skulder og følger mig ud på toilettet. Jeg ved, han vil blive og vente til jeg er færdig. På vejen tilbage retter han diskret min sygehusskjorte bagpå. (Nattevagt)

¤ Hun nusser og pusler og vimser som utallige mødre. Hun er ikke min more, dog er hun lige så omsorgsfuld. Dét mærker jeg, da hun så let som ingenting fjerner min forbinding. Hun er god til dét, hun kan. Hun er en søster. (Kontaktsygeplejerske)

Ron, pårørende:

Vi vil meget gerne påskønne den behandling, vi har fået. I har ydet os den mest omsorgsfulde, ærlige og komplette kommunikation, vi kunne tænke os med det betydningsfulde ekstra: Næstekærlighed.

Jeres menneskelighed og dygtighed og jeres nærvær i behandlingen er noget af det bedst vores samfund har kæmpet for. Vi ønsker, at dét, vi i fællesskab har skabt her, forsætter og ikke bliver underlagt mindre menneskelige reformer for pengenes skyld. Vi håber, at personale, patienter og folk generelt vil kæmpe for at bevare og udvikle denne verden sammen.

Trykt i Dagbladet Ringsted, den 1. september 2012